JNANE TAMSNA

Jnane Tamsna ligger blot 20 minutters kørsel fra den hektiske Medina i Marrakesh. Her finder I en salig ro og fred i den smukke, økologisk dyrkede have. Dét der først møder jer er den søde duft fra appelsin og citrontræernes blomster. Ja, Jnane Tamsna er efter vores overbevisning, noget af det tætteste, man kommer på Edens Have.

CAMILLAS REVIEW:

“Ejeren Maryanne har formået at skabe sit eget lille univers af forskellige små bygninger, pools, gårdhaver og charmerende kroge. Hun er en storyteller i alt, hvad hun gør. Skal du invitere alle venner til en rund fødselsdag i magiske omgivelser, så er det her stedet. Maryanne forstår at ‘throw a party’!”

Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 camilla@80days.dk

FACTS:

Flyvetid til Marrakech: 4t30m
Bedste periode: Forår, efterår – men vinteren kan også være dejlig med milde temperaturer.
Tidsforskel: -1t (sommer) eller -2t (vinter)

A LITTLE PIECE OF HEAVEN

Jnane er ikke et traditionelt hotel. Her er ingen lås på værelsesdøren, ingen room-service og ingen servering ved poolen. I skal forestille jer, at et ophold på Jnane er som at bo hos nogle gode venner i nogle sjældent lækre, stilfulde omgivelser. Og oplevelsen er unik. Her er en afslappethed og en imødekommenhed, som er en luksus i sig selv. Der er masser af skønne sol- og skyggekroge, hvor I kan trække jer tilbage og finde fred og ro.

HONESTY & SPICE

Servering i dagtimerne foregår ved høflig selvbetjening i hotellets Honesty Bar, aftensmaden og frokosten er tilberedt efter skønne, marrokanske traditioner, og måltiderne indtages i haven, hvor I ønsker det. I køkkenhaven dyrkes et hav af økologiske grøntsager, urter og krydderier, som høstes dagligt til brug i køkkenet, hvor der frembringes den ypperligste marrokanske og sydeuropæiske mad.

ZEN FOR DAYS

Jnane er en oplevelse, hvor stilfuld hippie-chic indretning i varme afdæmpede farver i samspil med respekten for naturen og økologi mødes i et zen-agtig inspirerende miljø. Fokus er på sundhed og velvære og der er ingen tv eller telefoner på værelserne. Stemningen er laid-back og det imødekommende personale er diskrete, men altid lige i baggrunden.

ALL YOU NEED

Jnane består af 3 store og 2 mindre villaer med i alt 24 værelser. Villaerne er placeret rundt omkring i haven. Haven er fuld af kringelkroge, stier, smukke springvand, og små fredfyldte chill-out-hjørner, der indbyder til ro og reflektion. Der er tre skønne pools, hvoraf den ene er opvarmet. Der er spa i gå-afstand med mulighed for traditionel Hammam, massage og behandlinger, og der er  super dejlige faciliteter til yoga, pilates og fitness. Ligeledes er den golde, men smukke og imponerende natur lige udenfor havens murer, ideel til løbeture eller mountainbike-ture med en guide.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste