Il BORRO

Der emmer af rustik, landlig atmosfære i dette frodige og fredelige smørhul i Toscana. Villa Il Borro var oprindeligt – og er den dag i dag – hjertet i byen. Omfavnet af en vidunderlig, traditionel italiensk have med en enestående udsigt over den middelalderlige landsby.

FACTS:

Flyvetid til Pisa: 2t20m
Bedste periode: Forår, sommer, tidligt efterår
Tidsforskel: Ingen tidsforskel

CYPRESSER & OLIVENLUNDE I TOSCANA

Landskabet omkring Il Borro prydes af cypresser, olivenlunde og vinmarker og giver et kig ind i det traditionelle, toscanske liv. Den enestående beliggenhed i Arno-dalen ved foden af Pratomagno bjergene i Valdarno regionen, kan dateres langt tilbage i middelalderens historie – og stedet her emmer af atmosfære og autencitet.

HISTORISKE OMGIVELSER

På Il Borro kan I vælge at bo i en af de smukke luksus-suiter i hovedhuset, omfavnet af en vidunderlig, traditionel italiensk have med en stor opvarmet pool, fitnessrum, tyrkisk bad, sauna og en enestående udsigt over den middelalderlige landsby. Eller I kan bo i en af de historiske villaer i landsbyen, hvor I virkelig bliver en del af livet i den gamle by.

Hvis I vil lidt mere ud på landet kan I bo i Borros Farmhouses omgivet af frugtplantager og kærligt restaureret i traditionel stil i smukke, rustikke materialer. Her får I  en helt unik oplevelse i det gamle toscanske landskab omgivet af olivenlunde, vinmarker og landdistrikternes traditionelle gårde. Da alle Farmhouses er placeret i landskabet omkring den gamle landsby anbefaler vi, at I har bil, hvis I vælger at bo i en af dem.

OPLEV TOSCANA

På Il Borro kan I deltage i madlavningskurser, besøge vingården, deltage i jagt på vildsvin og fasaner, besøge slotte og klostre i Valdarno, spore Leonardo da Vincis færden i egnen, opleve en spændende tur med luftballon, deltage i en workshop arrangeret af håndværkere fra den middelalderlige landsby, Il Borro – eller bare slappe af ved poolen i smukke, afslappede omgivelser.

IL BORRO ESTATE

Il Borro Estate ligger i et område af enestående naturskønhed. Det er her de berømte Chianti vinmarker har leveret druer til den berømte vin af samme navn – den første registrerede produktion af Chianti vin begyndte på Il Borro. Det er også her ældgamle, krogede oliventræer generøst har skænket oliven til de reneste jomfruolier. Vin og gastronomi er selvfølgelig et omdrejningspunkt, da vi befinder os i Toscana, og I vil aldrig glemme jeres middage på Osteria del Borgo.

ll Borro Estate dækker et område på 280 hektar og administreres i dag af Ferruccio Ferragamo, for hvem Il Borro er en livsstil. Ferragamo brænder for at tilbyde Il Borro Estates gæster et ophold i dette smukke hide-away i Toscana til en uforglemmelig oplevelse – og så brænder han for gode vine, hvorfor vinsmagning på Il Borro er en oplevelse udover det sædvanlige.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste