HOTEL PREDI SON JAUMELL

Velkommen til en perle, der ligger under de flestes radar tæt på Capdepera på Mallorcas uspolerede nordøstkyst. Her er øen stadig sin egen – lidt søvnig, smuk og landlig, og er langt fra alt, der har med bling, store guldhaner og overdådighed at gøre. Her står den i stedet på luksuriøs back-to-nature, ro og afslapning i lange baner i utrolig charmerede og mallorcanske omgivelser.

CHRISTOFFERS REVIEW:

“Mallorcas bedste ‘agri-turismo’. Her er småt men godt, med personlig og hyggelig service. Hotellet er en lille gourmet haven, hvor de laver deres egen gin og kræser for deres egenproducerede råvarer.“

Kontakt Christoffer for mere information
Tlf. +45 53 53 65 14 / christoffer@80days.dk

FACTS:

Flyvetid: 3t.
Bedste periode: Sent forår, sommer og tidligt efterår.
Tidsforskel: Ingen tidsforskel.

SMUK MALLORCINSK PERLE

Hotel Predi Son Jaumell ligger omgivet af oliventræer, kaktushaver og vinmarker, og det føles lidt som om, at man har opdaget en helt særlig idyllisk oase, når man træder ind på det lille boutiquehotel, der har til huse på en 300 år gammel charmerende mallorcinsk gård med det traditionelle design i flotte, lyse kalksten og blålige skodder. Da bygningen er fredet, er Son Jaumell nænsomt og smukt restaureret med mange af de charmerende karakteristika, som man kun finder på de små perler i syden. Kunsten på væggene er hovedsageligt lavet af den dygtige lokale maler Bennassar, og de flettede måtter og kurve er håndlavet af kvinder fra den lokale landsby. Stilen på det tilbagelænede, men eksklusive hotel er dermed en blanding af det traditionelle, det lokale og en cool, bohemeagtige minimalisme, der er gennemsyret i alle hotellets detaljer.

CHARMERENDE VÆRELSER

De 24 unikke værelser på Son Jaumell ligger spredt mellem hovedbygningen og de tilstødende bygninger. Alle har egen personlighed, charme og forhistorie, og har en lys indretning, der oser af komfort og en skøn behagelighed, når man først træder ind ad døren. Flere af værelserne har privat terrasse eller balkon med en pragtfuld udsigt over det betagende landskab, og hvis I kommer i ydersæsonen, er der en hyggelig pejs at varme sig ved på de køligere aftener, når solens varme først har lagt sig. Et ophold på Son Jaumell i ydersæsonerne er derfor bestemt også et besøg værd!

POOL & STRAND

Cabanas med hvide klæder, der blafrer i brisen, terracotta-krukker fyldt med farvestrålende blomster og bløde store solsenge flankerer den dejlige pool, der størrelsesmæssigt passer perfekt til det lille boutiquehotel. Omgivet af oliventræer og med poolbaren tæt på, er det et perfekt sted at synke ned i gear og nyde de skønne omgivelser med en forfriskende drink lavet på hotellets egen hjemmelavet gin. Desuden er der en direkte sti, der leder jer ned til den nærmeste strand, hvortil I kan komme på 20 minutters gåtur, en kort cykeltur på hotellets gratis jernheste eller en kort tur i bil. Her vil I blive mødt af en billedskøn bugt med turkisblåt hav, der indbydende inviterer jer til en afkølende svømmetur i Middelhavet.

LOKALE RØDDER & LUKSUS

Jeres smagsløg vil i den grad blive forkælet, når I besøger Son Jaumell. Senzill er hotellets mere afslappede restaurant mellem hovedhuset og poolen, hvor I kan følge med i kokkenes tryllerier ved grillen. Den røde tråd er kogekunstens speciale i den mallorcanske og spanske cuisine, og I kan derfor roligt arbejde jer igennem menuen uden at blive skuffet! De opmærksomme tjenere forkæler jer i de simple, charmerende lokaler og bringer skønne retter ud på stribe. Det er en helhedsoplevelse, I ikke må snyde jer selv for, når I besøger Son Jaumell.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste