Det prisvindende hotel er helt unikt og det eneste af sin slags i Nordamerika. Den futuristiske bygning, beliggende på nordkysten af Newfoundland i den canadiske vildmark, er opført på stolper på kanten af dramatiske klipper. Inspirationen er hentet fra de oprindelige træhuse på øen. Her får I panoramiske og sublime udsigter over Atlanterhavet med hvaler og isbjerge, der glider forbi.
“Nok det ene af de to bedste resorts i Canada (det andet er Clayoquot Wilderness Lodge på Vancouver Island). Det er en lise for sjælen, at være på kanten af verden med mulighed for enten at lave ingenting eller have et fuldpakket program, i de smukkeste uberørte scenerier.“
Kontakt os for mere information
Tlf. +45 53 53 39 99
FACTS
Flyvetid: cirka 12 t
Bedste tidspunkt: Fogo Island Inn kan besøges hele året
Tidsforskel: -3 timer
Udsigten fra Fogo Island Inn ændrer sig hver dag, og på få timer kan vejret gå fra smuk sol til arktisk vildskab. I stueetagen ligger en restaurant bestyret af en af Canadas bedste kokke og fra saunaen på taget kan man nyde udsigten til hvaler og fugle. Fogo Island Inn er perfekt for rejsende, der søger storslået natur kombineret med forkælelse i fredfyldte og luksuriøse omgivelser.
Hotellets 29 værelser er alle omhyggeligt indrettet med specialdesignede, lokalt fremstillede møbler og tekstiler i alverdens farver. Økologiske senge, luksuriøse badeværelser og en lille pejs skaber hyggelige rammer på kølige dage. Værelserne har et skønt lysindfald fra store loft-til-gulv vinduer, der giver lyset glød og varme. Alle værelser har en udsøgt udsigt over Atlanterhavet. Her er tænkt over alle detaljer – skulle vejret være imod jer, finder I overtøj og gummistøvler på værelset.
Den storslående natur der omkranser Fogo Island Inn er en af de helt største grunde til at rejse langvejs for at besøge hotellet. Beliggende dybt i den canadiske vildmark er hotellet omringet af rå natur med smukke nationalparker og et rigt dyreliv. På Fogo Island Inn har man delt året ind i 7 forskellige sæsoner, der reflekterer områdets ændring i vejr og vind. Hver især har de noget unikt at byde på og giver mulighed for at opleve stedet på forskellige måder. Uanset sæson er det indbydende at hoppe i vandrestøvlerne og gå på eventyr i det sceniske landskab.
På Fogo Island Inn går alt overskud tilbage til lokalsamfundet. Hotellet er skabt af lokale for at udvikle området, der havde brug for en ny livline. Formålet er at styrke turismen ved at tilbyde en unik oplevelse, hvor arkitektur og natur fremhæver hinanden på smukkeste vis. Målet er at skabe udvikling og vækst gennem at fastholde og udvikle områdets eksisterende kultur. De fleste af råvarerne, der bruges på hotellet er fra lokalområdet og al indretning er skabt i samarbejde med de lokale kunsthåndværkere.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.