COMO UMA UBUD

Uma by COMO er et chikt, lille boutique-hotel med en vidunderlig spa beliggende på en frodig bjergskråning i udkanten af Ubud – Balis kulturelle centrum. En beliggenhed, der med de omkringliggende subtropiske skove og rismarker, giver jer den perfekte kombination af by og land. Tag med på eventyr gennem de fortryllende rismarker eller start dagen ud med en omgang yoga i baghaven.

CAMILLAS REVIEW:

“Et charmerende lille oase i en flot gammel have. Her er fokus på mad, velvære og afslapning i smukke lyse omgivelser. De større suiter har en smuk udsigt over dalen, ligesom deres two bedroom suiter, der er rigtig gode til den lille familie eller to par der rejser sammen. “

Kontakt Camilla for mere information
Tlf. +45 53 53 61 16 camilla@80days.dk

FACTS:

Flyvetid til Bali: 15t med én mellemlanding
Bedste periode: Forår, sommer, efterår
Tidsforskel: + 6t (sommer) eller + 7t (vinter)

VELVÆRE & STILREN DESIGN

Bag Uma står den berømte direktør for COMO kæden, Christina Ong, som er kendt for sine skelsættende design-hoteller rundt omkring i verden fra London til Bhutan. Og der hersker ingen tvivl – hendes magiske touch slår til igen her i Uma by COMO i Ubud. Selve Ubud er en hub af spændende eventyr – besøg nogle af de mange templer, gallerier og museer og opleve traditionel musik og lokal dans på en af de mange farverige og improviserede ceremonier i byen.

BALINESISK ZEN & LYSE VÆRELSER

Det er faktisk overraskende, at der er så mange som 46 værelser, men resortet rækker længere, end man først tror. Den japanske arkitekt, Kochiro Ikebuchi, har takket være hans brug af lokalt træ og Alang Alang stråtag, skabt en smuk og naturlig symbiose i mellem hotellet og den stejle bjergskråning. I værelserne blandes enkelhedens Zen sig med traditionelle balinesiske elementer, hvilket gør stemningen let, luftig og beroligende. Fine hvide myggenet, silkeglat linned på sengen, lyst stengulv og kalkede træ-udskæringer skaber en forfriskende forandring fra de sædvanlige mørke træmøbler, som man finder i de fleste balinesiske hoteller.

I EN GRØN OASE

Den smukke 25 meter lange swimmingpool er en drøm, og de bløde liggestole er himmelske med smukke hvide parasoller. Nyd at tjenerne bringer jer køligt vand og kolde ansigtsklude, og hvad I ellers kan drømme om. I befinder jer i en grøn oase, og afslapningen er total.

INDONESISK CUISINE MED ET TWIST

Morgenmaden er super fristende med retter som pandekager med grillede bananer og tranebær, tropiske frugt-tallerkener, yoghurt med bi-pollen, friskbagt brød og wienerbrød med hjemmelavet syltetøj og lime- og kardemomme-duftende fransk toast. Gå en tur ned af de skjulte trin, forbi et lille vandfald og en fiskedam, og I møder Umas største restaurant, Kemiri. Det er en åben pavillon med spredte marmorborde og teaktræs-lænestole inde og ude – smukt omfavnet af bananpalmer, Hibiscus, Frangipani og naturligvis det allestedsnærværende tempel. Køkkenet kan beskrives som moderne indonesisk med en vestlig twist – skønne, varierede himmerigsmundfulde for ganen.

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste