CAP ROCAT

På Cap Rocat er rammerne til en romantisk ferie helt i top. Dette prisvindende hotel ligger kun 15 km uden for Palma på Mallorca og er det ultimative, romantiske getaway for to i smukke og diskret luksuriøse omgivelser. Her er der ro og fred og voksentid – kun børn over 15 år er budt velkommen.

CHRISTOFFERS REVIEW:

“Det første jeg tænkte, når jeg ankom, var wow! Og der havde jeg ikke engang checket ind eller set vandet endnu. Bor du i deres Cap Rocat Suite hører der en lækker cabana til, med den mest fantastiske udsigt over havet. Det er absolut det ene af Mallorcas to bedste hoteller, efter min mening.“

 

FACTS:

Flyvetid til Palma: 3t
Bedste periode: Forår, sommer, sensommer og efterår
Tidsforskel: Ingen tidsforskel

UDSIGT OVER PALMABUGTEN

Hotellet er opført i et gammelt militærfort, med smuk udsigt over Palmabugten. Det ligger i kort afstand fra Palma og spreder sig over et stort område på klipperne langs kystlinjen. Cap Rocat er virkelig smukt med sit lyserøde skær af sandsten – alt er blevet totalrenoveret uden at ændre den unikke arkitektur og hotellet smelter smukt ind i det naturlige miljø, med en enestående placering på klipperne højt over havet.

BREAKFAST IN BED

De kun 22 suiter og 2 værelser er lækkert og smagfuldt moderniseret og indrettet med smukke badeværelser, dejlige private terrasser med udsigt over havet og skønne daybeds. Flere suiter har egen pool – så her er mulighed for masser af privatliv. Om morgenen sover I naturligvis så længe I vil, og når I vågner ringer I til restauranten, der ankommer med hænderne fulde af kurve med magisk morgenmad.

ECO DINING

Maden på Cap Rocat er tilberedt af økologiske råvarer fra egen eller lokal produktion. Spis en romantisk candlelight dinner til den blide lyd af bølgeskvulp på den hyggelige restaurant, Sea Club, der ligger helt nede ved vandet, eller nyd en middag på La Fortaleza som ligger inde i den udendørs gård med store, charmerende teltduge og ægte tæpper på flisegulvene, der skaber en hyggelig marokkansk atmosfære. Maden er veltillavet og inspireret af det allerbedste fra middelhavskøkkenet.

INFINITY POOL

Cap Rocat har en dejlig infinitypool med saltvand og jet, et hyggeligt privat strandområde og mulighed for flere vandaktiviteter. Nyd solen fra bløde solsenge i hvidt læder med udsigt over havet, flankeret af lokale træer og palmer der tilføjer smaragdgrønne skud af farve til omgivelserne.

 

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste