Amandari, som betyder “fredfyld ånd”, ligger i landsbyen Kedewatan i udkanten af Balis kulturelle hovedstad, Ubud. Beliggende på en skrænt højt over den snoede flod, Ayung, og med smuk udsigt udover frodige rismarker. Hotellets omgivelser er grønne med indgroet mos på murværket og et bassin fyldt med lotusblomster i alle farver, der fungerer som en slags voldgrav til hotellet. Små stier med rullesten og gangbroer, som en traditionel balinesisk landsby, forbinder de stråtækte villaer, som alle har egen privat have.
“Amandari ligger lige i smørhullet for de kulturelle oplevelser på Bali, og meget af det er ikke længere væk end det kan nås til fods. Og samtidigt er man så meget i sin egen verden med det samme man er inde på Amandari, alt hurlumhejet fra gader og stræder uden for bliver udenfor. Og så ligger nogle af Balis bedste hikes lige uden for døren. Amandari er godt for både øjne og sjæl.“
Kontakt os for mere information
Tlf. +45 53 53 39 99 / mail@80days.dk
Flyvetid til Bali: 15t med én mellemlanding
Bedste periode: Forår, sommer, efterår
Tidsforskel: +6t (sommer) eller +7t (vinter)
Amans filosofi er baseret på fælles værdier, en lyst til fjerne kulturer og til en verden som begejstrer, former og nærer. Amans resorts er bygget med stor respekt for miljøet, naturen og den autentiske kultur på hver enkelt destination – og med en appetit for forkælelse og en dyb forståelse af det kreative og elegante samt for detaljen. Aman er ganske enkelt luksus kogt ned til en kraftig lille fond af unik og gennemført lækkerhed.
Amandari er bygget op som en traditionel balinesisk landsby, med en masse små hytter med terrasser, der hænger sammen i en klynge, og det hele er omkranset af en mur. Amandaris 30 suiter er meget balinesiske i stilen med stråtag og brug af kokos træ og teak overalt, hvilket skaber en luftig og elegant indretning. Der er tre kategorier – Village Suites, Valley Suites og Pool Suites. Hver suite har sin egen private gårdhave, hvor I kan slappe af uden forstyrrelser, og mange af suiterne har også en skøn privat pool. Alle Amandari luksus suiter har malerisk udsigt over de frodige haver eller over Ayung River Valley og de grønne rismarker.
Amandaris open-air restaurant ligger højt og åbent med en spektakulær udsigt. Her kan man få alle døgnets måltider, og menukortet er en blanding af lokal mad og et internationalt køkken. Udvalget i baren er eksotisk og delikat, og fås med og uden alkohol. Stemningen er så afslappet, at man straks føler sig hjemme og børn er selvfølgelig velkomne.
Amandari betyder fredfyld ånd, fordi hotellet er bygget et sted, de lokale anser for helligt. I kan gå ned til det hellige sted fra hotellet, 194 trin, hvor der ligger et hinduistisk tempel. Ved hver fuldmåne kan I overvære en lokal præst holde en ceremoni. Hotellet kan også henvise jer til en lokal healer, hvis I skulle være interesseret. I kan opleve oprindelig balinesisk musik og dans på hotellet, for Aman betaler for undervisning til en dansetrup og et orkester, der som de eneste holder den flere tusinde år gamle traditionelle dans og musik i live.
Login, eller opret dig som bruger og få adgang til sidens personlige ønskeliste-funktion.
Jeg har glemt min adgangskode
Opret bruger
Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.