ALTAPURA VAL THORENS

Aaah, siger både krop og sjæl, når I træder ind over dørtærsklen til 5-stjernede Altapura. Her mødes nordisk inspireret designer-lusksus, god stemning og dejlig atmosfære i en sand og vellykket afstemt treenighed. Hop i de opvarmede støvler i hotellets skirum, klik skiene på og stå direkte ud på Val Thorens pister i ét af Europas højest beliggende skisportssteder. Stoleliften Plein Sud har sin roligt vuggende, utrættelige færd mod pistens top lige udenfor hotellets vinduer.

 

FACTS:

Flyvetid: Val Thorens /Geneve 2t, Chambery 1t 45m, Grenoble 1t 50m
Bedste periode: Vinter
Tidsforskel: Ingen tidsforskel

 

DE TRE DALE – FOR ALLE NIVEAUER

Altapura ligger 2300 meter over havet i Val Thorens, der er en del af Les Trois Vallées, som betyder de tre dale. De Tre Dale er intet mindre verdens største skiområde forbundet alene af lifter og pister. Her kan I tage stoleliften op i 3.230 meters højde og klikke skiene på. Her er 600 kilometer hovedsageligt nordvendte pister, seks gletsjere og seks bjergtoppe på over 3.000 meter. Selv i mindre gode sæsoner er der ganske enkelt helt genialt skiløb for alle niveauer.

FAMILIEVENLIGT DESIGNHOTEL

Altapuras 88 værelser, hvor af 27 er suiter, er spektakulære på alle måder og med fantastisk udsigt til bjergene – 6 værelser har egen balkon. Designet er nordisk inspireret, og hotellet er bygget i træ og sten med fokus på bæredygtighed. Stilen er et miks af lyst træ, rustikke sten, pels, skind og stoffer i lyse og varme jordfarver, skræddersyede møbler og masser af komfort i form af lækre senge og store badeværelser. På det integrerede Mac Mini TV kan I se de sidste nye film, surfe på det trådløse internet og forkæle mageligheden med roomservice.

WELLNESS & SPA

Det er ren wow-faktor, når I træder ind i det 1000 m2 store Spa Pure Altitude, der imponerer med sit enkle og indbydende birketræs-tema. Her kan I nyde de traditionelle spafaciliteter som sauna, Jacuzzi, indoor/outdoor pool og dampbad – men også de mere avancerede lækkerier som ’Nordic Spiral’. Sidstnævnte tager dig på en rejse gennem kolde og varme sanseoplevelser, som kan vække enhver træt krop til live! Desuden er der er skøn menu af alt, hvad I kan drømme om af skønhedsbehandlinger. Der er også gym, hvis benene ikke er for trætte efter dagens leg på pisterne.

TRØFFELFONDUE & RACLETTE

Alle garvede skiløbere ved, at en lang dags skiløb bør slutte med en god omgang raclette eller fondue – på La Laiteria kan den slutte med en champagne- eller trøffelfondue. Enfant Terribles Val Thorens er Altapuras hippe brasserie. Et idéelt spot hvis I er i humør til at blive forført af en menu af klassiske retter i glamourøse omgivelser med en festlig atmosfære.  På Le2Mille3 kan I nyde en virkelig skøn frokost på terrassen med kig til toppen af Caron. Her kan I vælge dagens ret fra grillen, hapse noget hurtigt fra snack-menuen eller smæske jer i et udvalg af mindre retter og lækkerier fra dessertbordet. Om aftenen brillerer kokkene med et udvalg af saligheder fra Rotisseriet og den store asiatiske wok, dejlige pastaretter, skønne lokale oste og desserter. Der er ingen risiko for at gå brødflov i seng. Alle tre restauranter er anbefalet i Michelin Guiden, så et “bon appetit” er på sin plads!

Jeg har glemt min adgangskode

Opret bruger

VIL DU HAVE REJSEINSPIRATION & NYHEDER FRA 80DAYS?

Vi spammer ikke, men vi sender gode idéer, insiders og 80days specials i ny og næ.

Tilføj til ønskeliste