80days' DNA

Jorden rundt på 80 dage. Duften af eventyr, frihed, eksotiske lande og den stærke følelse af at mærke livet. På rejser skaber du minder og øjeblikke, der mejsler sig ind i hjertet for livet. At rejse sammen med dem man holder af, knytter vigtige bånd vævet af oplevelser og særlige øjeblikke.


Men rejse-junglen er blevet tættere og mere kompleks de seneste år. Man kan i princippet booke alt selv, ja. Der er et væld af stier, man kan tage, når der skal planlægges og besluttes, og nogle gange går man ned af den forkerte. Når flyene ikke passer, hotellet ikke er som det så ud på billederne, og når det, der skulle have været en rejse til et afslappet, diskret hide-away, i stedet ender på en overturistet charterdestination. Måske kender du junglen allerede?


I 2009 satte vi 80days i verden, og vores fornemmeste opgave har siden været at sørge for, at jeres rejse bliver en nydelse fra A til Z. Levet tid kommer aldrig tilbage, og vi ved, hvor meget det betyder, at en rejse lykkes. Når man har sit drømmehus i tankerne, går man til en arkitekt for at sørge for, at tegningerne er præcis, som de skal være. Når det er drømmerejsen, I har i tankerne, kan I komme til os. Vi er et visionært, eksklusivt og personligt bureau, der sætter ”attention to client” og de gamle, respektfulde dyder højt. Stil og smag er individuelle, og vi pejler os ind på jeres og kreerer derudfra. 


I vores univers er standarden af høj kvalitet og tilgangen er personlig. Vi går ikke på kompromis og bærer over 25 års erfaring med drømmerejser i kufferten. 

Vi lover jer ikke, at vi altid kan være de billigste - for hos os handler det om, at værdien, af det I får, stemmer overens med service og produkt. Men vi vil altid gøre vores absolut bedste for at skaffe jer en god pris. 80days destinationerne og hotellerne har vi personligt udvalgt. Og vi rejser ud flere gange årligt, tester de herlige senge, den lækre morgenmad, de hvide sandestrande og turkisblå badevand. Vi snuser os frem til de bedste restauranter og kvarterer til beatet af storbyernes puls. Trekker gennem regnskoven, kører på USA's highways, tager skoene af foran de smukkeste templer og tager på safari på de afrikanske savanner. For vi kan kun rådgive jer om noget, vi selv kender til. 


Vi påstår, at I trygt kan lægge jeres rejser i vores hænder. Men som altid siger andre det bedst – så I kan se, hvad vores kunder siger om 80days her


Kontakt os eller kom forbi Strandvejen 130B med jeres drømme. Vi er klar til at udvide horisonten for jer! 


Mange hilsner, 


Camilla & Christian

80days

HVEM

Med udgangspunkt i vores store erfaring fra mange år i rejsebranchen kan vi med stor sikkerhed sammensætte den perfekte rejse. Vores personlige kendskab til alle 80days' destinationer og vores tætte samarbejde med vores partnere, kan man ikke klikke sig til på nettet. 

HVAD

80days skræddersyer rejser til private - både par, familier og flere-generationers rejser, virksom-heder og andre specialgrupper. Vi har specialiseret os i eksklusive, luksusrejser med fokus på at skabe meningsgivende oplevelser uden snobberi. 

HVORFOR

Både Camilla og Christian har tidligere arbejdet i store bureauer, og tilblivelsen af 80days var et bevidst valg om at starte et lille, eksklusivt bureau. Vi drømmer ikke om at blive kæmpestore, men om at være et bureau, der står ved vores DNA, og hvor vi tilbyder alle vores kunder kompetent og personlig service. 

NAVNET 80DAYS

Navnet 80days kommer fra Jules Vernes roman Jorden rundt i 80 dage. Det er historien om Phileas Fogg, og hans tro tjener, Jean Passepartout, der i 1800 tallet rejser jorden rundt på 80 dage for at vinde et væddemål.  Historien er det ultimative rejseeventyr, der emmer af frihed, spænding, udlængsel, eksotiske lande, udfordringer og en følelse af at mærke livet, når man hænger i en luftballon i to kilometers højde. Selvfølgelig får eventyret en happy ending. Phileas Fogg og Jean Passepartout tror, at de er kommet én dag for sent tilbage til London. Men det viser sig, at de ved at krydse datolinjen i Stillehavet er kommet en dag tidligere frem end ventet. Dermed er væddemålet om de 20.000 Pund vundet.