Læs Camillas dagbog fra en uforglemmelig rejse til Rwanda i februar 2021.
Rwanderful var det første ord, jeg lærte ved ankomsten til Rwanda. En mangeårig drøm om at komme til landet med de tusind høje er gået i opfyldelse. Et land med bjerggorillaer, utrolige naturoplevelser og en fascinerende men forfærdelig historie. I dag er Rwanda et roligt og sikkert land med en befolkning, der har lagt fortiden bag sig for sammen at gå mod en fremtid, der er til gavn for alle.