Vores forretningsprincip
Personlig og professionel betjening
80days garanterer, at I får personlig og professionel betjening, hver gang I kontakter bureauet.
Vi, Camilla og Katrine, er både bureauets sælgere og indehavere.
Vi kommer gerne på privatbesøg hos jer til en snak om rejsen, så vi sammen kan få defineret jeres ønsker og finde frem til de hoteller, restauranter, golfbaner, safariparker, vinture, bounty-strande, kunstmuseer etc., der matcher jeres ønsker og rejsedrømme.
Besøget kan enten være inden for almindelige arbejdstider eller om aftenen/weekenden, hvis det passer jer bedst. For os er det alfa og omega, at I kommer hjem med kufferten fuld af fantastiske oplevelser og fortællinger. Og det kan vi bedst opnå, når vi sætter vores erfaring i spil i mødet med jer.
Et optimalt samarbejde om en rejse består af fem trin:
1. Møde med gennemgang af destination
2. Tilbud fremsendes
3. Godkendelse/rettelse af tilbud
4. Eventuelt afrejsemøde
5. Rejsedokumenter fremsendes cirka 10 dage inden afrejsen
80days priser
80days tilbyder unikke rejser til konkurrencedygtige priser.
Vores priser fremgår ikke af hjemmesiden, da skræddersyede rejser af natur ikke har faste priser. Og så handler vi i øvrigt i dagspriser for at sikre, at vi altid kan matche eventuelle specialpriser på nettet.
Men vi arrangerer rejser inden for alle prisklasser. Intet (næsten) er for småt, og intet for stort for 80days.
Vi er også konkurrencedygtige på prisen, hvis du sammenligner med selvbookning via nettet. Vi får nemlig rabatter, som vores kunder ikke kan opnå. Så hvorfor ikke overlade os opgaven og dermed ansvaret for, at jeres rejse bliver en rejse for livet?
Sagen er, at alle og enhver i princippet kan gå på nettet og med fem klik booke flybilletter fra København til Bangkok, en safari i Sydafrika eller et badehotel på Mauritius.
Men i sidste ende ved du ikke, om du har ramt rigtigt. Om rejseplanen holder. Om badehotellets beskrivelser stemmer overens med virkeligheden. Om safarilodgen ligger korrekt afhængigt af hvor dyrenes vandring er i den ønskede periode. Om stranden er god og sæsonen rigtig. Om du bliver snydt for spektakulære oplevelser eller et unikt restaurantbesøg, fordi du ikke har været omkring 80days. Rejsen bliver markant bedre, når man lader professionelle om at gøre det.
Og det behøver ikke at koste mere.



