TENERIFE

PSST...

 

Abama er et paradis for børnefamilier !

 

1. august 2012 åbnede Abama op for deres helt nye, gennemrenoverede Kid's Club for børn fra 4-12 år. Klubben har et 300m2 stort indendørsområde samt et stort udendørs lege-areal og er åben fra 10.00 til midnat. Konceptet kombinerer sjov, læring og kreativitet i en lang række aktiviteter. Her kan børnene lærer om astronomi, teknik, det lokale dyre- og planteliv og udfolde sig med sang og teater.

 

Aftenerne i november-marts er varmere på Tenerife end i Egypten.

 

Tager du en Villa Suite har I golfbil under opholdet og adgang til en VIP lounge i lufthavnen ved afrejsen.

 

Der er masser af aktiviteter, og hver dag modtager I en seddel på værelset, hvor næste dags aktiviteter er beskrevet – det kan spænde lige fra spinning på den store terasse med udsigt udover Atlanterhavet til madlavningskurser. Langt de fleste aktiviteter er gratis.

 

Abama har én af øens bedste golfbaner. Der er store rabatter på green fee, hvis du er gæst på hotellet.

Desuden er der et superlækkert tennis-anlæg med mulighed for undervisning.

 

På Abama er alle 7 pools opvarmede til 26 grader

 

Efterårsferien er perfekt rent vejrmæssigt.

 

Tag vandreskoene med, stå tidligt op og tag den smukke tur op ad Teide. Det tager 4 timer hver vej!

 

Tenerifes nyeste vandland, Siam Park, er afgjort et besøg værd. Bedst for børn over 125cm.

 

Loro Parque ved Puerto de la Cruz er en af de flotteste dyreparter i Europa.

 

Vores kunder er vilde med det 'nye' Tenerife, hvor vi tilbyder dette skønne hotel i kort afstand til Danmark.

 

Husk at 80days priser, som altid, er billigere end at reservere direkte.

 

Læs Christian Bitz beretning da han, med stor skepsis, tog afsted til øen sammen med sin familie HER

SUPER LÆKRE ABAMA GOLF & SPA RESORT MED SOL HELE ÅRET - KUN 5 TIMER I DIREKTE FLY

 

Til jer der ikke har lyst til at rejse langt for at få sol og varme, har vi valgt, at have Tenerife med i vores samling. Den canariske ø har indenfor de sidste 3 år født en hel del 5-stjernede hoteller og resorts, og har dermed valgt at fokusere på andet end charterturismen. Tenerife er den største af de syv kanariske øer og byder på et skønt lunt klima med en gennemsnitstemperatur på 23 grader og Spaniens fleste solskinstimer.

 

Vi kommer ikke udenom, at naturen er gold, da Tenerife er en vulkanø, men Ritz Carlton Abama Spa og Golf Resort byder jer velkommen i et 160 hektar stort smukt og blomstrende frodigt resort placeret på klipperne helt ud til det smukke Atlanterhav. Udsigten er enestående udover havet og den smukt anlagte - af Dave Thomas designede, 18 hullers golfbane. Resortet er indrettet efter Feng Shui’s system, så selv i de mest travle områder af resortet, finder du små åndehuller med salig fred og ro, hvilket gør Abama til det idéelle sted for alle aldre. Her er usædvanlig børnevenligt, og samtidig er der mulighed for at bo tilbagetrukket i én af hotellets skønne villaer, som er placeret i enklaver rundt om i den rigt blomstrende have.

 

Abama består af et hovedhus, ”Citadel”, som fungerer som resortets hjerte, samt 4 enklaver af smukke villaer. I Citadellet kan I bo i ét af de 328 store og smukt indrettede værelser eller luksuriøse suiter, med mulighed for havudsigt og egen terrasse. Stilen er orientalsk, enkel og lækker ned i hver detalje, og badeværelserne er imponerende store indrettet med lyse natursten. Her er de fleste restauranter og barer lokaliseret ligesom det komplet udstyrede og lækre gym og den fantastiske Spa også er at finde her. Citadellet er placeret i mellem resortets dejlige private strand og golfbanen. Det hele er i gå afstand, men  det er også muligt at komme omkring i golfbil og turen fra poolen på toppen af klipperne ned til stranden kan hurtigt klares i den belejlige lift.

 

Villa-området synes vi, er det bedste område på Abama. Villaerne ligger som nævnt i klynger af 5-6 stykker med 4-6 værelser i hver. Man deler altså en villa, men har sin egen indgang og terasse, så det føles meget privat. Til hver enklave af villaer hører der en skøn opvarmet pool.

 

Rejser I som børnefamilie, er der ingen grund til at betale mere for at få havudsigt. Det er idéelt at bo i stueplan, hvor der er kort afstand fra egen terasse til poolen. Det betyder, at I stadig kan slappe af ved poolen, når de små sover til middag, eller I kan nyde de lune aftener på terassen, når de små er lagt. Desuden er der en anden ro ved villaerne, end der er omkring hovedhuset. Der er naturligvis en prisforskel – men kontakt os endelig, så vi kan råde jer ift jeres behov og ønsker, og give jer et overblik over priserne.

 

Der er 10 restauranter og 3 barer på resortet, og maden spænder lige fra en god burger eller en skøn grillet fisk på Beach Restauranten til en gourmetoplevelse på Abamas Michelinstjernede restaurant MB. Morgenmaden imponerer med et svimlende lækkert udvalg af alt, hvad små og store hjerter hjerter begærer samt et indbydende udvalg af friskpressede juices.

 

Abama resortet er stort, men der er tænkt over arkitekturen, så man ingen steder finder et stort uoverskueligt poolområde med masser af larm. Alle resortets pools ligger gemt som små oaser i den tropiske haves frodighed. Her er fred og ro - og noget at tage sig til, hvad enten man er 2 eller 80 år gammel. Det er muligt at ”gemme” sig lidt i villa-områderne, og I kan nyde selskabet af de andre gæster ved de andre pools eller på stranden. Vi anbefaler, at I lejer en bil og kører turen fra syd til nord gennem det bjergrige landskab, der omkranser Mount Teide. Det er en smuk tur.

 

Endeligt skal det lige nævnes, at servicen på Abama er i top, og både store og små føler sig velkomne og imødekommet på fineste vis. Klientellet på Abama er primært sydeuropæisk.

 

Ring og få et godt tilbud. Jo bedre tid i forvejen jo bedre et tilbud. Der er både mulighed for gratis nætter og procenter. Og så er vi naturligvis altid billigere end, at gå direkte tll hotellet.

 

 

 

KONTAKT

mail@80days.dk
(+45) 5353 6003 - Katrine

(+45) 5353 6116 - Camilla

FACTS

5 timers flyvetid med direkte fly

 

Blot 25 minutters transport fra lufthavnen

 

Pure logo

 

80days er blevet optaget i den eksklusive skare af udvalgte medlemmer til Pure Life Experiences' Private Travel Designers

 

iltm logo

 

80days er inviteret som fast VIP-buyer på International Luxury Travel Market's messer