MALLORCA
PSST...
I den hyggelige havneby, Puerto Andratx, ligger den skønne fiskerestaurant, Roma, lige ud til vandet.
Puro Hotel i Palma har en beachclub - Puro Beach - lidt udenfor byen. Skønt badeomåde i lækre minimalistiske omgivelser. Gratis shuttle fra hotellet.
Cap Rocat - den ultimative nydelse for par. 15 min. udenfor Palma.
Bo 2-3 steder på øen for at se mest af den smukt varierede natur.
Hotellet Sa Torre er en smuk renoveret Finca med de bedste pools på Mallorca. Både velegnet til par og børnefamilier.
Læs mere om Sa Torre Hotel HER
Vi har netop startet et samarbejde med et helt vidunderligt lille hotel - et lille landsted eller Finca, som det hedder på spansk, på østsiden af Mallorca. Oplev fred og ro og autentisk mallorcansk charme på den smukke landejendom Son Mas.
Læs mere om Son Mas og se billeder HER
EUROPAS DEJLIGSTE Ø
Mallorca har: mange direkte fly, et smukt landskab, skønne små byer, dejlig mad og vin, et mildt klima, en fed hovedby - Palma - med god shopping, golf, gode priser, lækre restauranter, pragtfulde hoteller og lækre villaer.
Vi er vilde med øen i Middelhavet. Mallorca har, efter vores mening, kun ét problem: de smukke, store, brede, hvide strande ligger ved Mallorcas kedeligere byer. De smukke, små og dejlige byer har ingen store, brede, hvide strande.
Vi vælger de store strande fra og søger lidt væk fra Alcudia-området til byerne: Puerto Andratx, Banyalbufar, Puigpunyent, Deia, Puerto Cristo, Soller m.fl.
Her er bare skønt, hvad enten I er et par der skal på forlænget weekend uden børnene, en stor eller lille familie der skal tilbringe en masse god tid sammen, eller en flok venner eller veninder der skal på f.eks. golf- eller shoppetur.
Vi arbejder med hoteller der favner alt dette - hver for sig. Kendetegnende for vores hotelvalg på Mallorca er, at alle hver især favner autenciteten og det smukke, ofte kuperede, mallorcanske landskab.
Herudover har vi valgt at opbygge en lækker portefølje af privatejede luksusvillaer. Alle af forskellig størrelse og med forskellig beliggenhed. Det er en virkelig god idé at vælge en villa, hvis I f.eks. er en stor familie der vælger at holde ferie sammen. Til alle vores villaer kan I tilkøbe privat kok og andet personale, så der virkelig bliver kræset om jer. Så er det bare at tage afsted.
Vi anbefaler jer at leje en bil, så i let kan komme rundt og se Mallorcas små, hyggelige landsbyer. Herudover byder Mallorca på mange, små bugter med krystalklart vand og skønne små strandrestauranter.
Ring og hør meget mere.




