Generelle betingelser
Rejsegarantifonden
80days er medlem af rejsegarantifonden. Registreringsnummer 2270
Arrangementet
Vore rejser er arrangeret i samarbejde med lokale turarrangører, hoteller, flyselskaber og andre arrangører.
Tilmelding
Tilmelding til en rejse er bindende for kunden, når kunden mundtligt eller skriftligt har meddelt 80days, at kunden ønsker at bestille rejsen. Tilmelding er bindende for 80days, når depositum eller den af 80days fastsatte indbetaling er rettidigt modtaget i henhold til aftale. Ved tilmelding bekræfter kunden at have accepteret nærværende og/ eller de pr. brev, fax. mail eller www.80days.dk oplyste vilkår for rejsen. Det forventes endvidere, at kunden er bekendt med almindelige offentligt tilgængelige informationer om klimamæssige forhold på destinationen på det valgte tidspunkt for rejsen.
Depositum og betaling
Ved bekræftelse af rejsen betales et depositum på min. 20% af rejsens pris, dog min. kr. 2.000,- pr. person. Sygeafbestillingsforsikring skal indbetales samtidig med depositum. Restbeløbet betales 60 dage inden rejsens start eller sammen med depositum, hvis rejsen bestilles senere.
Særlige regler kan være gældende for visse ture, hvis det er tilfældet vil det fremgå af “fakta om rejsen”. Såfremt fristen for indbetaling af restbeløbet ikke er overholdt, vil man ikke være sikret mod ekstraordinære prisstigninger frem til afrejsen.
Specielt om flybilletter: Hvis ikke andet er oplyst bliver flybilletter udstedt ved modtagelse af depositum. Derefter kan ændringer af rejserute, forlængelse eller vederlagsfri annullering kun ske, såfremt dette er anført på faktura.
Afrejsepapirer fremsendes 8-10 dage før afrejsedagen.
Betaling med kreditkort
80days forbeholder sig retten til at opkræve et gebyr svarende til det, kreditkortselskabet opkræver 80days, hvis betaling foretages med kreditkort - jvf. “Lov om Betalingskort m.v.” §20.
Satserne er pr. 01.10 2012 følgende:
Dansk udstedte kort:
1.50% for Eurocard-Mastercard og Diners
1.25% for American Express
Udenlandsk udstedte kort:
2.95% for Eurocard-Mastercard og Diners
3.75% for American Express
Afbestilling
Følgende regler er gældende, såfremt der ikke er anført andre bestemmelser i “fakta om rejsen”: Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse efter endelig bekræftelse og indbetaling af depositum, opkræves et ekspeditionsgebyr på 20% af rejsens pris. Ved afbestilling 59-40 dage inden afrejse opkræves op til 50% af rejsens pris. Ved senere afbestilling vil refundering ikke finde sted.
80days anbefaler altid, at du tegner en afbestillingsforsikring, der dækker i tilfælde af sygdom/ dødsfald hos den rejsende eller nærmeste familie. Forsikringssummen er 6% af det samlede beløb og vil altid være påført faktura. Afbestillingsforsikring betales sammen med depositum eller det fulde beløb, hvis afrejsetidspunktet er mindre end 60 dage efter bekræftelse af rejsen. Rekvirer de fulde forsikringsbetingelser hos 80days. Såfremt der indenfor et tidsrum på 14 dage før rejsens start forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige sygdomme eller lignende, kan rejsen afbestilles vederlagsfrit. Det vil dog være en betingelse, at offentlige danske myndigheder (Udenrigsministeriet eller Sundhedsmyndighederne) direkte fraråder rejser til pågældende område. Kundens ansvarsfrie afbestillingsret gælder dog ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kendte den pågældende begivenhed, eller begivenheden var almindelig bekendt.
Fakturagebyr
Ønsker kunden opdeling af faktura, vil der blive opkrævet et gebyr på kr. 150 pr. tillægsfaktura.
Refundering af ubenyttede ydelser
Hverken hel eller delvis refundering af ubenyttede ydelser kan finde sted.
Prisændringer
Priserne er baseret på de i øjeblikket gældende tariffer og valutakurser. Ifølge lovgivningen kan rejsearrangøren forhøje den aftalte pris som følge af stigende transportomkostninger (herunder brændstofpriser), ændrede skatter, afgifter, gebyrer, visse tjenesteydelser samt de valutakurser, indkøbspriser og tariffer der er anvendt ved beregning af rejsens pris. Eventuelle prisstigninger skal varsles senest 20 dage før rejsens påbegyndelse. Overstiger en prisforhøjelse mere end 10% af rejsens pris, kan kunden, ved uden unødigt ophold skriftligt kontakte 80days, afbestille rejsen og kræve det indbetalte beløb retur. Sker der ændringer i nedadgående retning i ovennævnte forhold indenfor 20 dage før afrejse, kan kunden ikke kræve prisnedsættelse.
Rejseforsikring
Alle rejsende skal være behørigt forsikrede. Vi anbefaler på det kraftigste, at der tegnes en forsikring, som dækker omkostningerne i forbindelse med sygdom, eventuel hjemtransport i forbindelse med sygdom eller ulykke, bagage, ansvar med mere. Ring og hør nærmere hos 80days.
Flyrejsen
Såfremt du udover den anførte rejserute har særlige krav til din billets fleksibilitet, skal det være oplyst skriftligt til 80days. Ændringer af rejserute, forlængelse eller vederlagsfri annullering kan kun ske, såfremt dette er anført på faktura.
80days laver altid sædereservation, hvor det er muligt, og vi bestiller automatisk børnemad til børn under 10 år, med mindre andet er oplyst. Bonusnumre oplyses også gerne til luftfartselskab. 80days påtager sig dog intet ansvar for, hvorvidt optjente bonuspoint på en rejse registreres på kundes bonuskort eller om de ønskede sæder, eller mad, bliver overholdt af luftfartselskabet. Husk altid at beholde boardingkort og e-ticket til evt. henvendelse til luftfartselskabet efter hjemkomst.
Overdragelse
I henhold til lovgivningen kan man overdrage sin rejse (f.eks. i stedet for at afbestille) til enhver, der opfylder de nødvendige betingelser for at deltage i den pågældende rejse. På grund af de ofte benyttede restriktive flybilletter, er det ikke tilrådeligt, da hele billettens pris da er fortabt. Såfremt overdragelse er mulig, skal ønsket herom fremsættes skriftligt senest 14 dage før afrejse. Ved overdragelse opkræves et gebyr på kr. 500,- pr. person. Ved overdragelse hæfter den oprindelige kunde solidarisk med den nye rejsende for betaling af et evt. restbeløb og de omkostninger, der følger af overdragelsen.
Aflysning
Rejsen kan aflyses på grund af udefra kommende omstændigheder, som 80days og dets samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse (force majeure-lignende forhold). I dette tilfælde refunderes rejsens fulde pris, og kunden kan derudover ikke gøre krav på erstatning.
Rejsearrangørens ansvar
80days optræder som agent for lokale agenter og hoteller. 80days ansvar for mangler samt person- og tingsskade, er begrænset til det erstatningsansvar vore leverandører har i henhold til internationale konventioner for fly- og togtrafik. Flytrafik: Warszawa Konventionen, skibsrejser: Athen Konventionen, togrejser: COTIF/CIF Konventionen. Erstatningsbeløbene i de internationale konventioner er sædvanligvis meget lave. For personskader i forbindelse med flytransport ofte kun ca. 100.000. Ved skibs- og togtransport dog lidt mere. Også erstatning for ødelagt bagage er meget begrænset. Ved flytransport f.eks. ca. kr. 120,- pr. kg indskrevet bagage.
Kundens ansvar
Kunden er forpligtiget til:
1. At møde rettidigt på de i rejseplanen eller ved anden tydelig anvisning oplyste steder ved ud- og hjemrejsen.
2. At sørge for gyldigt pas (minimum gældende 6 måneder fra indrejsedatoen) og de for rejsens gennemførelse nødvendige visa og vaccinationer.
3. At oplyse pasnavn til flybilletter. Navn i billet skal være i overensstemmelse med det i passet anførte navn. Kunstnernavne og mellemnavne må ikke benyttes som efternavne. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem navnene i pas og billetter, kan afrejse nægtes uden ansvar for flyselskab og arrangør. Afvisningen vil blive betragtet som afbestilling fra kundens side med deraf følgende afbestillingsgebyrer til følge. Det er ligeledes kundens pligt umiddelbart efter modtagelse af rejsedokumenterne, at kontrollere, at disse er i overensstemmelse med det bestilte, og at for- og efternavne i billetter og øvrige rejsedokumenter er korrekte og i overensstemmelse med hinanden. 80days påtager sig intet ansvar for de følger, som afgivelse af ukorrekte eller mangelfulde oplysninger kan medføre.
4. At holde sig underrettet om eventuelle ændrede hjemrejsetider og genbekræfte sin pladsreservation (reconfirmation) ved at kontakte flyselskabet senest 72 timer før hjemrejsen. Undlades dettes har luftfartselskaberne lov til at disponere over pladserne, uden at kunden kan rejse krav.
5. At optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet. I grove tilfælde kan det føre til, at den rejsende af arrangøren eller dennes repræsentant bortvises fra den videre deltagelse i turen.
Reklamation
Reklamation over mangler på rejsen skal rettes til 80days eller dets stedlige repræsentant så snart manglen konstateres, således at 80days straks kan forsøge at afhjælpe forholdet. Krav angående mangler, der ikke har kunnet afhjælpes på stedet, skal være 80days i hænde indenfor rimelig tid efter rejsens afslutning. Ved ueninghed mellem 80days og den rejsende vedrørende mangler ved rejsen, kan sagen indbringes for Pakkerejse Ankenævnet
Rejsegarantifonden
80days er medlem af rejsegarantifonden registrerings nr. 2270
Værneting og lovvalg
Værneting: Sø- og Handelsretten i København. Eventuelt søgsmål mod 80days skal afgøres efter dansk ret og anlægges ved dansk domstol eller voldgift.



